De moderne ram er i vores tid så imponerende, at de kan sende 10.000 sider med eksempelvis moderne digte og romantiske fortællinger til CPU’en på bare et sekund.
Ligeledes kan moderne harddrives også gemme, hvad der i virkeligheden svarer til 250.000 tætskrevne sider af forskelligt materiale.
Dette foregår samtidig med, at informationen også bliver sendt videre til vores skærm.
Selvom vi ikke ligger mærke til det, foregår der en informations-proces, som når så hurtigt frem til vores monitor, at vi sjældent ligger mærke til det.
Tager vi computeren forgæves
I dag bruger vi stort set computeren så meget og i hvilken som helst sammenhæng, at man i mange tilfælde tager den for givet.
Det er også utroligt at tænke på, at man kan blive så afhængig af et produkt, som for ikke så lang tid siden kun eksisterede i fantasien på en håndfuld visionære. Det med at lede efter noget, som har kunnet udregne hurtigere og bedre end menneskets hjerne, er en jagt mange har været på i tusinder af år.
Og hvis man kigger på et familietræ, udformet af computerens oprindelse og påbegyndelse, går det så langt tilbage, at det nærmest er umuligt at fastslå lige præcis, hvor det hele startede.
industrialiseringen i Europa
I de tidlige år, i 1900’erne, finder vi den såkaldt tidlige industrialisering af Europa, som på daværende tidspunkt allerede var godt på vej.
Den primære faktor inden for forbedringen af maskinerne kom fra blandt andet bedre ingeniørarbejde, bedre navigationsevner, flere penge tilgængelige til at støtte op om disse projekter, videnskab og forskning/research.
Når man i praksis kigger på disse felter, og måden hvorpå forskningen blev lavet, blev der lavet tusindvis af tabeller. Disse mange forskellige tabeller, afhængig af det enkelte felt, kunne bestå af trigonometri med udregninger af forskellige vinkler, som det almindelige menneske ellers ikke kunne regne ud. Interessefaktorer, gangestykker, divisionsstykker og meget mere. Alle disse tabeller og udregninger blev skrevet ned i massevis af de mennesker, som havde specialiseret sig inden for disse skrifter. Disse mennesker, som sad og lavede de udregninger, som det almindelige menneske ikke kunne, kaldtes sjovt nok dengang for ”computere”. Disse menneskelige computere hang lang tid over bordet og kiggede på de udfordringer, de blev stillet overfor. Udregningerne kørte løs i hjernen, og mens der blev regnet uafbrudt, blev der også lavet fejl. En typisk tabel fra dengang var faktisk fyldt med forskellige former for fejl.
I takt med at hyppigheden af disse fejl steg, blev der introduceret en løsning, som skulle løse udfordringerne med at regne akkurat og fejlfrit.
