Meget af den information vi i dag har om Charles Babbage, kommer fra digteren Ada Lovelace
Ada forstod Charles, og hun havde selv udvist talent inden for den matematiske verden, samtidig med, at hun selv før havde studeret det.
Charles Babbage havde demonstreret den funktionelle del af maskinen for Ada, og hun blev allerede der opslugt af ideen. Hendes matematiske hjerte kunne forholde sig til ideerne som Charles havde, og hun formåede at skrive hans vision ned på en måde som kun hun kunne som digter.
Hun udgav et offentligt skrift af Charles Babbage og hans ide om den analytiske maskine.
Hun gav i sine skrifter og breve simple informationer om, hvordan maskinen skulle fungere, og folk har siden i historiebøger
ne ofte refereret til hende som verdens første programmør.
Ada skulle dog aldrig komme til at programmere en rigtig maskine, da Charles Babbage ikke blev færdig med maskinen i sin sidste levetid.
Ideen om computeren døde stille og roligt ud, og det eneste tilbage var Ada Lovelace’s tekster.
Disse tekster er også delvist grundene til at vi kender så meget til ideerne om denne maskine. Charles og hans computere er ikke hvad vi typisk i dag ville kalde for en computer.
Der er ikke noget elektronisk i forbindelse med dem, men der er forskellige gear og diverse ting, som driver maskinen, og det er i sin forstand de første prototyper af computere
– i hvert fald på papiret.
Herfra og til næste store skridt i historien om computere skulle der gå næsten 100 år.
