Trods modstand blev Charles Babbage ved med at insistere, og i 1832 var der nok dele til at samle en sektion af maskinen.
Denne del af maskinen fungerede perfekt og var i stand til at løse forskellige regninger med op til seks cifre.
Dette var dog kun en lille del af den egentlige maskine.
En kombination af manglende interesse fra offentligheden og andre mennesker med indflydelse og de høje omkostninger betød, at regeringen desværre besluttede at trække sig fra projektet og samtidig fjerne støtten.
Der gik dog ikke lang tid før Charles Babbage kom op med et nyt projekt.
Nemlig 
den analytiske computer, som man dengang kaldte den.
Og her blev Charles besat af ideen om at bygge en maskine som kunne løse ethvert regnestykke. Vi snakker her om en mand som i en alder af 43, havde forestillingen om det, vi i dag kender som en moderne computer.
Han brugte resten af liv på at forfølge drømmen om at gøre maskinen til virkelighed, men nåede desværre ikke længere med maskinen.
Men mange af hovedpunkterne i Charles Babbages analytiske maskine ligner i virkeligheden meget af det, vi ser i nutidens computere.
