Når man kigger på ENIAC var computerens forståelse for at gemme på data meget svag, og skridtet mod en bedre computer ville være at ændre på denne detalje. Det var det sidste skridt mod den moderne computer, at computeren skulle kunne gemme på disse data.
Den skulle have en ”hjerne”. Hvorvidt det var John Von Neumanns idé er dog tit blevet debatteret. Men eftersom John Von Neumann ikke inkluderede William Mauchly og John Presper i hans papirer og da disse to personer ikke var lige så kendte som John Neumann, følte folk, at John Neumann måtte være hjernen bag ENIAC-projektet. Den primære funktion af John Neumanns skrifter var dog at fremme forståelsen og interessen for computeren.
Efter at have været ekskluderet fra papirerne gik William Mauchly og John Presper i gang med fremstillingen af UNIVAC, som skulle være en ny computer. Efter at have haft løbende problemer m
ed økonomien i seks år, blev den færdigproduceret. I modsætning til ENIAC var UNIVAC et helt computersystem baseret udelukkende på arbejde. Og selvom de var blevet bakket op af større firmaer var salget af UNIVAC minimalt, fordi ganske få mennesker forstod, hvor nyttig en computer kunne være.
Denne manglende forståelse for, hvor nyttig computeren var, skiftede dog drastisk over en enkelt nat i 1952. I samarbejde med CBS kunne UNIVAC nemlig spå, hvem der ville vinde præsidentvalget. Valget var nemlig for tæt til, at mennesket kunne afgøre, hvem der havde vundet, og en computer havde aldrig været blevet brugt før til at udregne et præsidentvalg. Tæt op af præsidentvalget kom UNIVAC med dataene, der viste at Dwight D. Eisenhower ville vinde valget stort.
