Engang kaldte vi det en elektronhjerne

Engang kaldte vi det en elektronhjerne

Der er sket ganske meget, siden den danske pionergruppe bag computeren ‘DASK’ konstruerede det, der blev kaldt den første datamat i Danmark. DASK står for Dansk Aritmetisk Sekvens-Kalkulator, og bag det komplicerede navn gemte sig en vældig regnemaskine med en arbejdshukommelse på 1 kilobyte – ja, man tror næsten, at det er løgn. Men med den beskedne arbejdshukommelse formåede forskerne at lave en maskine, der kunne lave 17.857 additioner i sekundet.

Man troede, det ville være nok til at dække hele Danmarks behov, men sådan gik det selvfølgelig ikke. Men DASK, der så dagens lys i 1958, var stærk nok til at kunne lave beregninger og sandsynligheder i forbindelse med folketingsvalget i 1960.

Computeren styrer næsten alt

I dag styrer computeren en stor del af det, som vi foretager os i virksomheder. Fra produktionsstyring til at man kan anvende et crm system til planlægning af kundemøder, salgsopfølgning og alle mulige andre ting, der gemmer sig bag begrebet CRM, der står for Customer Relationship Management.

DASK var Danmarks første elektronhjerne, som vi kaldte en computer dengang, men ideen om en computer går tilbage til midten af 1800-tallet, da den engelske matematiker Charles Babbage arbejdede med ideen om at skabe en form for computer, der kunne regne selvstændigt, en maskine, der gik under betegnelsen ‘analytical engine’. Han nåede ikke i mål, men tanken var født.

I dag er computerne så

avancerede hjælpere, at det ikke er til at forestille sig en hverdag hverken professionelt eller privat, hvor vi ikke anvender computere til forskellige former for funktioner. Både bag facaden kører computerne deres beregninger, der får telefonen til at virke, opvaskeren til at køre og industrimaskinen til at gøre det, den skal, og verden ville ganske enkelt gå i stå uden computernes hjælp.

Computerne bliver mere og mere avancerede, og det skaber til gengæld bekymring hos nogle, som er kritiske over den den stigende grad af kunstig intelligens, som computerne står for. Ender de med at kunne agere selvstændigt uden menneskets hjælp? Og hvad vil det betyde for vores sikkerhed, mulighed for at tilrettelægge tilværelsen og skabe de rette rammer for menneskelivet i fremtiden? Ingen kender svaret, men at computerne fylder en stadig større del af alles liv, er ingen vist i tvivl om.

dante