Herman Hollerith lejede et kontor og gik ind på arbejdsmarkedet. Dette skulle dog vise sig at være svære end Herman Hollerith havde troet.
Der gik ikke lang tid, inden han forsøgte at komme ind i togindustrien. Nu hvor befolkningstallet var steget så meget, var der ingen tvivl om, at det også var svært for togindustrien at holde styr på, hvor de mange millioner mennesker skulle rejse til, hvorfra og hvornår.
Herman Hollerith mente, at hans maskiner var en god løsning på problemet, som det også havde været for optællingen af befolkning tidligere.
Togindustrien skulle dog vise sig at være en lidt for hård nød at knække for Herman Hollerith, idet dataene simpelthen kom for hurtigt til at hans maskiner kunne følge med. For mange nye informationer på for kort tid.
Herman Hollerith blev næsten ruineret og blev tvunget til at flytte ind hos svigermoderen.
Herfra solgte han nærmest alt, hvad han havde for at kunne opgradere og opdatere sin maskine, og forny måden hvorpå den kunne regne med tallene.
Efter et år med hårdt benarbejde vendte Herman Hollerith tilbage til arbejdsmarkedet og tilbød togindustrien, at de kunne bruge hans nye forbedrede maskiner gratis i et år.
Men allerede efter tre måneder var tog-industrien overbevist om, at dette var fremtiden og indgik en aftale med Herman Hollerith.
Det var heller ikke et sekund for sent, at Herman
Hollerith kom på markedet med sin opfindelse.
Tiden kunne ikke have været bedre for Herman Hollerith, der på daværende tidspunkt var presset fra flere sider. Det sociale krævede et nyt redskab, som kunne gøre deres arbejde lettere, og fremme arbejdet. Samtidig ønskede og krævede det videnskabelige nye højdepunkter, og man ledte efter noget der kunne være det næste store. Tiden var altså perfekt, og det sociale, og videnskabelige krævede begge noget som Herman kunne realisere at levere. Der gik dog ikke lang tid med succes for Herman, og presset var stort.
Presset
Det skulle desværre vise sig. at Herman Hollerith havde dårligt hjerte, og han solgte derfor sin industri, og hans del blev senere kædet sammen med tre andre firmaer. De skulle sammen blive ledet af Thomas Watson.
Da Herman Hollerith solgte sin virksomhed, blev han dog den første person i historien som var blevet millionær på baggrund af computere.
i 1924 gav Thomas Watson firmaet et nyt navn, International Business Machines’ Corp. Som vi i dag kender som IBM .
I det næste årti skulle det vise sig at gå langsomt fremad. Computere var stadig nyt for mennesker, og man var ikke helt med på at investere så mange penge.
Vi skulle igennem anden verdenskrig for at komme til det næste skridt, som gav computeren det næste store spring fremad.
