Fra stort til småt

Fra stort til småt

For ikke så længe siden var en computer noget, som fyldte det meste af et rum på 30 kvadratmeter, og der var i forhold til størrelsen ikke meget, som den kunne udføre.

Det ser dog helt anderledes ud i dag, og de små computere, som vi i dag render rundt med i lommen, også kendt som en smartphone, er en computer som kan mere end den, som stod for de beregninger, der skulle til for at lande på månen.

Computerne var i starten kun et arbejdsredskab. Først i firserne kom hjemmecomputeren, og derfra skete der så noget, for computeren udviklede sig hurtigt fra et redskab til underholdning for dem, som godt kan lide at spille spil, høre musik og se film.

Med indtoget af internettet gik det stærkere end nogensinde før, og derfor er der nok flere, som bruger computeren til sjov, end der er folk, som bruger den til arbejde.

De kan det hele

Computeren er for mange, specielt unge, blevet der, hvor du chatter med venner, og hvor du spiller online mod andre, og den er svært at komme udenom, når der skal streames film eller andet på børneværelset. Måske med det slik, som mange stadig får en gang om ugen, fredags- eller måske lørdagsslik. Så kan man sidde og hygge, mens man ser en god film eller måske spiller et af ens bedste spil, for der er nok mange, som ønsker sig en aften med hygge og spil uden voksenindblanding.

De er blevet små og handy

Computerne har også udviklet sig fra at være store, stationære klodser, som blev alt for varme, til at være tynde, bærbare computere, som er lige så hurtige som dem, vi andre havde stående på skrivebordet for bare et par år siden.

De små komponenter, som udgør computerne, er blevet mindre og mindre, og det er som med fladskærmene, vi bruger som tv, at skærmene til computerne er tynde som et stykke papir sammenlignet med dem, som vi havde tidligere.

Computere har sneget sig ind i mange ting i dag, og det er på ingen måde ualmindeligt, at vi kan kommunikere med køleskabet, termostaterne i huset eller med døre til garager, hjemmet eller til lågen ude ved vejen ved hjælp af den mindste computer, som vi har, nemlig vores telefon.

Fremtiden for computeren er uendelig, og der er mange, som allerede nu tænker i, at mennesker og deres computer skal være i en symbiose i fremtiden. Symbiose på den måde, at computeren er en naturlig del af os, og det, som vi ser på en computer, er noget, som vi ser for vores øje. En hel anden verden, men det er fremtiden, og den er der som bekendt ingen, som kan spå om.