Kryptering og dekryptering

Kryptering og dekryptering

En oolsk ingeniør ankommer til den britiske ambassade.

Han tilbød at sælge løsningerne til den ellers ubrydelige tyske kodemaskine Enigma .

Den britiske regering var selvfølgelig desperat efter at få fat i løsningerne på koderne, som blev krypteret af Enigma, der blev brugt af tyskerne til at gemme de vigtigste beskeder. Det ville give et nyt udfald i krigen.

Den britiske ambassade smuglede den polske ingeniør ud af landet og fragtede ham til Frankrig, hvor han blev sikret af franske agenter.

Her skulle han få midlerne til at studere og komme med løsningsforslag til Enigma og dens koder.

Måden, hvorpå koderne i Enigma blev genereret, var af astronomisk størrelse, og koderne kunne variere så meget, at tyskerne betragtede deres maskine som ubrydelig.

Men ved hjælp af den polske ingeniør vidste den britiske regering nu, hvordan Enigma virkede, og de kunne hurtigt prøve forskellige løsningsforslag af på forskellige dele af beskederne sendt af tyskerne.

Når disse små dele af beskederne var dekrypteret, kunne man løse resten af beskeden uden større problemer. Nord for London blev der bygget en maskine alene med det formål, at løse koderne fra Enigma.

Maskinen som skulle kunne hamle op med Enigma

Colossus var navnet på maskinen, og den kunne kæmpe sig igennem cirka 25.000 ord i sekundet for at dekryptere.

Den havde dog kun det ene formål at dekryptere beskeder fra Enigma, men det var den også hurtig til. Colossus blev kendt som ”Ultra hemmeligheden” og var den størst beskyttede hemmelighed under hele krigen.

Nu blev problemet så at udnytte det faktum, at man kendte de tyske beskeder og brugte det til sin fordel uden at give tyskerne nys om, at Enigma var blevet knækket. Britiske soldater gik ofte i krig uden at få den allerede kendte information om fjenden af frygt for, at de skulle blive taget til fange og sladre.

Ultra hemmeligheden var kun kendt af meget få mennesker.

På den anden side af Atlanten var der i samme periode ligeledes en revolution i gang, når det handlede om computere.

I respons til angrebet på Pearl Harbor, blev Amerika hurtigt en supermagt, når det drejede sig om at have førertrøjen på i fremstillingen af produkter til krig.

På denne tid fandtes der stadig ”menneskelige computere”, som havde jobtitlen ”computere”. Det var de mennesker, der sad med beregningerne for højde, længde, fugtighed, vind med mere, når det kom til f.eks. affyringen af skud med kanoner.

Problemet var, at fremstillingen af nye våben skete i stigende hast, og derfor kunne tabeller til disse affyringer ikke blive produceret hurtigt nok af disse maskiner. Det betød, at soldaterne derfor ofte ikke havde den korrekte data med, når det kom til ny fremstillede våben.